Amning og oxytocin
Lidt personligt og lidt biologisk psykologi om oxytocin og amning
I forrige uge fandt jeg mig selv række ud med ordene "Jeg tror, jeg er ved at blive skør - enten har jeg ingen energi, overskud eller er grådlabil eller også er jeg kort for hovedet og føler mig frustreret". Midt i syge børn og søvnløse nætter havde jeg glemt, at jeg også næsten fra det ene øjeblik til det andet måtte opgive amningen med min datter. Det kom noget før end ventet. Egentligt fandt jeg hurtigt fred ved det, men min krop og mit sind reagerede alligevel. Jeg havde svært ved at rumme, at jeg pludselig følte mig langt mere drænet både fysisk og psykisk og kunne ikke forstå, hvorfor jeg pludselig havde det sådan. De mindste ting føltes som et kæmpe bjerg at bestige, og jeg fandt mig selv forsøge at kontrollere de mindste ting og have svært ved at rumme, når noget gik galt.
Efter lidt snakke gik det op for mig, at det nok kunne hænge sammen med ammestoppet. Når vi ammer, udskilles en stor mængde oxytocin i hjernen. Oxytocin er lykke- og kærlighedshormonet og hjælper os blandt andet med at føle den stærke tæthed/tilknytning til barnet. I takt med ammestop daler oxytocinniveauet markant. Det kan lede til følelse af sørgmodighed, depressive tanker og for nogen udløse en livskrise. Det kan vare måneder, før kvindens hormoner efterfølgende er i balance.
Selvom der går lidt tid, før min krop har fundet sig selv igen, så giver det mig ro at vide, at mine pludselige reaktioner kan forklares. Det giver mig samtidig mulighed for at være lidt ekstra god ved mig selv og række ud til min partner/nærmeste. Jeg øver mig i at slippe kontrollen og gøre ting, der er gode for mig selv. Oxytocin-niveauet kan boostes på andre måder. Jeg søger de tætte fysiske kram med Ellen, mine børn og min mand, forsøger at finde tid til gode snakke, lækker mad/drikke og fysisk aktivitet.
Kroppen er for vild og gennemgår så mange ting før, under og efter en graviditet.
Kære mor, hvis du har svært ved at følge med, så vær god ved dig selv. Nogle ting er udenfor din kontrol. Ræk ud, tal om det. Du er ikke alene. Du er helt, som du skal være.