Fostrets psykologi
Epigenetik – tiden før og under undfangelsen er betydningsfuld!
Inden for psykologien er det udbredt, at det lille barns første 1000 dage har stor betydning for resten af dets liv og udvikling.
Men hvad med tiden før barnets fødsel?
Her skal vi forstå epigenetikken. Epigenetik er græsk og betyder ”ovenpå genetik”. Helt forsimplet beskæftiger epigenetikken sig med, hvordan vores livsstil og psykologiske trivsel ændrer vores genetiske udtryk. Stress, alkohol, rygning, motion og kost er blandt andet nogle af de faktorer, der påvirker den epigenetiske information i vores celler. Det er klart, at vores egen livsstil har påvirkning på vores eget helbred på kort og længere sigt, men når det også ændrer genudtrykket gives det videre til vores børn.
I praksis betyder det, at forældres livsstil, både fysisk og psykisk, får betydning for barnets senere udvikling. Det kan blandt andet forklare, at fysiske og psykiske sygdomme går i arv. Derfor er det ikke uden betydning at se på, hvordan far og mor har haft det omkring undfangelsen og under graviditeten. Faktisk er det heller ikke ubetydeligt at se på, hvordan bedsteforældrenes vilkår var. Som mennesker er vi stærkt forbundne, og da din mormor var gravid med din mor, var ægget, der skabte dig, allerede dannet.
Hvad betyder det for dig og dit barn?
Tiden før og under undfangelse samt graviditeten kan give vigtig viden om os som mennesker. Det er derfor, at vi inden for psykologien interesserer os for livsomstændigheder før fødsel. Hvis vi gerne vil forstå vores egne eller vores børns sårbarheder og/eller styrker, kan det give mening at se tilbage i tiden og finde svar i epigenetikken. Eksempelvis ved man, at en stresset graviditet kan øge følsomheden overfor stress hos barnet og senere i livet som voksen. Det kan måles i mængden af kortisol/stresshormon i kroppen. Eller sorg under graviditeten kan give et lettere påvirkeligt nervesystem og følelsesliv hos barnet. (Læs her ordet “kan” - man kan ikke sige, at der er én til én sammenhæng, men der er øget sandsynlighed for det).
Det er selvsagt ikke noget, man kan gå ind og ændre eller du som forælder skal banke dig selv i hovedet over, hvis du var særligt stresset eller følelsesmæssigt påvirket under graviditeten. Samtidig kan det give vigtig viden om, hvordan vi kan hjælpe et barn, der reagerer ekstra stærkt på sine omgivelser. Derudover kan man som forælder række ud og bede efter hjælp, hvis man mærker for stort et følelsesmæssigt pres eller stress under graviditeten. Der findes mange muligheder for at dæmpe det. Det kan være fysisk aktivitet, massage, berøring, høre musik og spise noget, man kan lide. Det kan øge graden af oxytocin/lykkehormoner, som også påvirker babyen i en positiv retning. Eller det kan være samtaler hos en psykolog, med sundhedsplejerske, læge, jordemoder eller partner og netværk. Dette kan hjælpe til at dæmpe et stresset nervesystem.
Ræk ud - det er aldrig for sent - og husk, at du altid gør det bedste med de forudsætninger, du har tilgængelig.
Inden for psykologien er det udbredt, at det lille barns første 1000 dage har stor betydning for resten af dets liv og udvikling.
Men hvad med tiden før barnets fødsel?
Her skal vi forstå epigenetikken. Epigenetik er græsk og betyder ”ovenpå genetik”. Helt forsimplet beskæftiger epigenetikken sig med, hvordan vores livsstil og psykologiske trivsel ændrer vores genetiske udtryk. Stress, alkohol, rygning, motion og kost er blandt andet nogle af de faktorer, der påvirker den epigenetiske information i vores celler. Det er klart, at vores egen livsstil har påvirkning på vores eget helbred på kort og længere sigt, men når det også ændrer genudtrykket gives det videre til vores børn.
I praksis betyder det, at forældres livsstil, både fysisk og psykisk, får betydning for barnets senere udvikling. Det kan blandt andet forklare, at fysiske og psykiske sygdomme går i arv. Derfor er det ikke uden betydning at se på, hvordan far og mor har haft det omkring undfangelsen og under graviditeten. Faktisk er det heller ikke ubetydeligt at se på, hvordan bedsteforældrenes vilkår var. Som mennesker er vi stærkt forbundne, og da din mormor var gravid med din mor, var ægget, der skabte dig, allerede dannet.
Hvad betyder det for dig og dit barn?
Tiden før og under undfangelse samt graviditeten kan give vigtig viden om os som mennesker. Det er derfor, at vi inden for psykologien interesserer os for livsomstændigheder før fødsel. Hvis vi gerne vil forstå vores egne eller vores børns sårbarheder og/eller styrker, kan det give mening at se tilbage i tiden og finde svar i epigenetikken. Eksempelvis ved man, at en stresset graviditet kan øge følsomheden overfor stress hos barnet og senere i livet som voksen. Det kan måles i mængden af kortisol/stresshormon i kroppen. Eller sorg under graviditeten kan give et lettere påvirkeligt nervesystem og følelsesliv hos barnet. (Læs her ordet “kan” - man kan ikke sige, at der er én til én sammenhæng, men der er øget sandsynlighed for det).
Det er selvsagt ikke noget, man kan gå ind og ændre eller du som forælder skal banke dig selv i hovedet over, hvis du var særligt stresset eller følelsesmæssigt påvirket under graviditeten. Samtidig kan det give vigtig viden om, hvordan vi kan hjælpe et barn, der reagerer ekstra stærkt på sine omgivelser. Derudover kan man som forælder række ud og bede efter hjælp, hvis man mærker for stort et følelsesmæssigt pres eller stress under graviditeten. Der findes mange muligheder for at dæmpe det. Det kan være fysisk aktivitet, massage, berøring, høre musik og spise noget, man kan lide. Det kan øge graden af oxytocin/lykkehormoner, som også påvirker babyen i en positiv retning. Eller det kan være samtaler hos en psykolog, med sundhedsplejerske, læge, jordemoder eller partner og netværk. Dette kan hjælpe til at dæmpe et stresset nervesystem.
Ræk ud - det er aldrig for sent - og husk, at du altid gør det bedste med de forudsætninger, du har tilgængelig.